PH 3/2 bord LIMITED EDITION

PH 3/2 bord i Limited Edition med ravfarvede skærme

Salgsperiode: 1. oktober - 31. december 2018

Producent

Louis Poulsen

Design

Poul Henningsen

Type

Bordlampe

Materiale

Skærme i italiensk mundblæst ravfarvet trelagsglas

Stander og base af let børstet messing med PHs signatur.

Mål

Højde: 47,2 cm

Diameter: 29 cm

Flere detaljer

9 995,00 DKK

Yderligere information

I efteråret 2018 lanceres Poul Henningsens klassiske PH 3/2 Bordlampe i en Limited Edition med ravfarvede skærme af mundblæst, italiensk glas og en elegant stander og base af let børstet messing med PHs signatur. Skærmene har en blank yderside med sandblæst inderside.


Louis Poulsen og Poul Henningsen lancerede første gang farvede glaslamper i slutningen af 1920’erne for at tiltrække nye kunder. Også dengang var glassenes naturligt varierende farver med deres varme, individuelle udtryk og smukke håndværk populære. I 2017 lancerede Louis Poulsen igen den klassiske ravfarvede skærm i en Limited-Edition PH 3½-3-pendel med stel i messing.

Stellet har en let børstet overflade og er af ubehandlet messing, som vil få en smuk og unik partina med tiden, medmindre stander og fod bliver poleret.

I en begrænset periode fra 1. oktober til og med 31. december 2018 tilbyder Louis Poulsen nu de varme, indbydende nuancer i PH 3/2 Bordlampe.


Ligesom de ikoniske pendler, der er baseret på Poul Henningsens legendariske, reflekterende treskærmssystem, giver PH 3/2 Bordlampe et blændfrit, nedadrettet lys i en smuk indpakning. Den stemningsfulde bordlampe kan bruges overalt – på et sidebord, i vindueskarmen, som læselampe ved siden af sengen eller som skrivebordslampe.

Bemærk: Den sort O-ring, som sidder på fatningsskjuleren på PH 3/2 Ravfarvet Glas Bordlampen, medfører at skærmholderen ikke kan monteres. Denne O-ring skal fjernes, så skærmholderen kan monteres korrekt.

Tilbehør / relateret

Kunder, der købte denne vare, købte også