Med EJ 295 ønskede Erik Jørgensen Designteam at bruge det bedste fra de klassiske tidløse sofadesigns Erik Jørgensen er kendt for. Dette kombinerede de med de krav forbrugerne har i dag til deres sofa. Derfor er designet skabt til at hele familien kan samles her. Det er essensen af en indbydende lounge sofa.
EJ 295 er en smuk videreførelse af den klassiske EJ 220 sofa som Erik Jørgensen designede i 1970. Med dens enkle formsprog og reference til den klassiske kassesofa, skabes den perfekte balance mellem en lounge sofa og en klassiker. Et nyt tiltag i designet er de løse puder. De løse sidepuder giver sofaen et casual look samtidig med, at de sikrer en god komfort, der understreges af ryghynderne.
Sofaen har elegante pulverlakerede ben udført i trykstøbt aluminium, der giver sofaen et let udtryk. Den indvendige sæderamme er udført i bøgetræ, og puderne har smukke detaljer som kapstikning langs kanten og nedtræks-syninger. Det er solide materialer, der sikrer en lang levetid, der understreges af de vendbare puder.