PH 5-4½ – PH 6½-6

kr. 19.875,00

Armaturets trompetformede topskærm sikrer oplysning af området over de tre skærme, der primært retter lyset nedad. En bundskål og en blændring sikrer mod blænding fra alle vinkler. Lyset er kraftigst under armaturet. Skærmene er mathvidlakerede, hvilket sikrer en høj lyskomfort.

Poul Henningsen designede 3-skærmssystemet allerede i 1925-1926, hvor de første lamper blev tegnet til en udstilling i Paris. Samarbejdet med Louis Poulsen varede helt til hans død i 1967. Gennem hele sit liv søgte PH at skabe det blændfri lys, rette lyset hen, hvor der var brug for det og skabe bløde skygger med glødepæren som lyskilde. I 1931 lanceredes 4-skærmssystemet, idet man ønskede at lave et armatur, der kunne monteres højt oppe og dermed være et alternativ til de ofte brugte lysekroner. PH 4-skærmslampen blev konstrueret for at forøge den lysmængde, der sendes vandret ud fra lampen, for derved at opnå større belysning på vægge og reoler end ved den almindelige 3-skærmslampe. Den blev taget ud af Louis Poulsens standardsortiment i 40’erne , men blev re-designet i 1979 af de to danske arkitekter Sophus Frandsen og Ebbe Christensen til udstillingsbygningen Charlottenborg i København, blot i en større størrelse: PH 6½/6. For at løse det uendelige blændings problem, bestemte de to arkitekter sig for at tilføje en lille blå skærm til designet. Derudover tilføjede de også en ny overflade: en mattere, hvidlakeret skærm, for at opnå et mere jævnt og behageligt lys – specielt til anvendelse i museums- og udstillingsrum, eller blot som generel belysning i højloftede rum. I 1984 blev den mindre udgave 5/4½ fremstillet til Århus Musikhus.
PH 5-4½: Bredde: 466 mm x Højde: 318 mm x Længde: 466 mm. PH 6½-6: Bredde: 650 mm x Højde: 500 mm x Længde: 650 mm
Materiale: Hvid, matlakeret aluminium. Baldakin: Ja. Baldakinen indeholder en driver. Ledningslængde: 4m Ledningstype: Hvid tekstil Lampen er forsynet med integreret energibesparende LED-lyskilde
Poul Henningsen