Gratis fragt på alle ordrer over 600 DKK

4,5 Stjerner på Trustpilot
4.6/5

Vi er en e-mærket webshop, så du kan handle trygt og sikkert

Varer: Høvdingestol af Finn Juhl | Jubilæumsudgave
Limited Edition

Høvdingestol af Finn Juhl | Jubilæumsudgave

Priser fra
kr. 99.556,00

I anledning af Høvdingestolens 75-års jubilæum lancerer House of Finn Juhl en eksklusiv, limiteret udgave i røget eg. Stolen præsenteres i både Milano og København d. 16. april 2024. Den specielle udgave af det ikoniske mesterværk er begrænset til 366 brændemærkede stole på verdensplan – en for hver dato i det skudår, hvor jubilæet finder sted. Som køber er det muligt at vælge en personlig dato med særlig betydning, såfremt denne dato er ledig.
Jubilæumsudgaven af Høvdingestolen er tilgængelig i en række eksklusive lædertyper efter eget valg. Stolen kan købes gennem de officielle House of Finn Juhl-forhandlere verden over. Når én køber har valgt en dato, er det ikke muligt for andre at bestille en stol med samme dato.

Kan kun købes i en af vores butikker

I anledning af Høvdingestolens 75-års jubilæum lancerer House of Finn Juhl en eksklusiv, limiteret udgave i røget eg. Stolen præsenteres i både Milano og København d. 16. april 2024. Den specielle udgave af det ikoniske mesterværk er begrænset til 366 brændemærkede stole på verdensplan – en for hver dato i det skudår, hvor jubilæet finder sted. Som køber er det muligt at vælge en personlig dato med særlig betydning, såfremt denne dato er ledig.

Finn Juhls Høvdingestol blev præsenteret på den årlige Snedkerlaugsudstilling i 1949 på snedkermester Niels Vodders stand, hvor den vakte opmærksomhed for sit anderledes, organiske formsprog og store størrelse. På udstillingen blev Kong Frederik den 9. fotograferet i stolen, men på trods heraf fandt Finn Juhl det for prætentiøst at kalde den for Kongestolen, og pointerede i stedet, at han havde tiltænkt den; “en eller anden afrikansk høvding”. Da Finn Juhl årtier senere blev spurgt til processen bag stolen, fortalte han: “Høvdingestolen begyndte jeg at tegne en eller anden dag i foråret ’49. Jeg var hjemme hos mig selv, og jeg begyndte omkring kl. 10 om morgenen med en skitse i cirka 5 centimeters højde – bare fire lodrette streger forbundet med ‘noget’ – og da klokken var 2-3 om natten, så havde jeg malet den, og så gik den afsted.” (Rum & Form, 1981). Akvareltegningen, som følger med den limiterede udgave af Høvdingestolen, stammer fra en serie på i alt seks forskellige værker, som Finn Juhl skabte i 1949. Netop denne har af uvisse årsager været forsvundet, men dukkede i 2021 op på den amerikanske auktion Wright i Chicago, hvor den blev købt af arkitekt og forfatter bag den nye bog om Høvdingestolen, Carl J. D’Silva. I modsætning til mange af de øvrige tegninger, der i dag findes i arkivet på Designmuseum Danmark, er denne akvarel derfor ikke tidligere blevet gengivet på tryk. I forbindelse med jubilæet har House of Finn Juhl fået tilladelse til at trykke én tegning for hver stol. Trykket, der både er hånddateret og nummereret, kan derfor kun erhverves ved køb af den limiterede udgave af Høvdingestolen. På akvareltegningen kan man både se og læse sig frem til, at Finn Juhl havde en intention om, at træstellet til Høvdingestolen skulle være af den eksotiske brasilianske træsort Imbuya. Denne træsort kan ikke længere importeres, og hos House of Finn Juhl har man derfor valgt at lave en limiteret udgave af stolen i røget eg, der både farvemæssigt og æstetisk spejler det udtryk, Finn Juhl oprindeligt sigtede efter.
Hans Henrik Sørensen, medgrundlægger, fortæller om jubilæet: “Høvdingestolen repræsenterer det absolutte højdepunkt i Finn Juhls karriere som møbeldesigner. Den taler til både sanser og følelser og er en investering, ikke bare for livet, men også for kommende generationer. Vi er stolte over at bære kulturarven efter Finn Juhl videre i form af denne helt særlige, dybe olivenbrune udgave. Trods stolens 75 år, inspirerer den stadig i dag. Stolen repræsenterer kompromisløs kvalitet, internationalt udsyn og Finn Juhls vilje til at bryde med datidens traditioner og gå mod strømmen”.   Når man hos House of Finn Juhl vælger at producere en limiteret udgave af den ikoniske stol, er det afgørende, at udtrykket forbliver autentisk. Stolene fremstilles i Danmark på eget snedkeri i Vejen og polstres på Fyn. Træstellets mørke farvetone opnås gennem en traditionel behandlingsproces af det FSC-certificerede egetræ. Denne proces involverer ingen farvestoffer, men udløser i stedet en kemisk reaktion med garvesyren i træet. Det resulterer i en naturlig farveændring, der trænger dybt ind i træet. Efterfølgende gennemgår stolen gentagne oliebehandlinger, hvilket giver den en silkemat finish.
Jubilæumsudgaven af Høvdingestolen er tilgængelig i en række eksklusive lædertyper efter eget valg. Stolen kan købes gennem de officielle House of Finn Juhl-forhandlere verden over. Når én køber har valgt en dato, er det ikke muligt for andre at bestille en stol med samme dato. 
Bredde: 100 cm x Dybde: 88 cm x Højde: 92,5 cm
Massiv FSC® certificeret røget egetræ | Polstring: Læder efter eget valg
Finn Juhl