Varer: PH 5 – Pastel

PH 5 – Pastel

Designet af Poul Henningsen
kr. 7.395,00

Den klassiske PH 5-lampe fås nu i nye pastelfarver, der passer perfekt til det moderne hjem. PH 5 fås i to pastelfarvekombinationer: østersgrå/blå/rosa og blå/rosa/fersken. Hvis du ønsker et mere enkelt look, kan du vælge en af de monokrome varianter: lys rosa, østersgrå eller hvid.

PH 5 blev skabt i 1958 som en opfølgning på Poul Henningsens treskærmslampesystem, og den er siden blevet en kendt favorit i de danske hjem. PH 5 leder det meste lys nedad og udsender samtidig et siderettet lys, hvilket skaber det behagelige, blændfri lys, som er så karakteristisk for alle Louis Poulsens lamper.

Produkt detaljer

Produkt Mål

Bredde: 50 cm x Højde: 267 cm x Længde: 50 cm

Materialer

Matlakerede aluminiumsskærme. Afskærmning: Matteret glas. Baldakin: Ja. Ledningslængde: 3 m. Ledning: Hvidt stof. Lyskilde: 1x75W E27.

Lyskilde

Produkt Beskrivelse

Poul Henningsen udviklede PH 5 i 1958 som en reaktion på de konstante ændringer i lyskildernes form, som producenterne indførte, og han navngav den efter størrelsen på pendlens hovedskærm, som er 50 cm i diameter. Da lampen blev lanceret, skrev han på sin karakteristiske, lettere provokerende facon, at han havde mistet troen på, at producenterne af glødepærer nogensinde ville lære at bruge deres sunde fornuft og sætte forbrugernes interesser først: “Jeg har accepteret skæbnen, og med Louis Poulsens tilladelse har jeg nu lavet et PH-armatur, der kan bruges sammen med enhver form for lyskilde, julelys og metaltrådslamper på 100 W. Dog ikke med et lysstofrør – i hvert fald ikke i den form, de har nu!”. Poul Henningsen ville gerne forbedre farvegengivelsen fra den lyskilde, der blev brugt i PH 5. Der blev derfor indsat små røde og blå skærme for at supplere farven i den del af spektret, hvor øjet er mindst følsomt, nemlig de røde og blå områder, og dermed dæmpe lyset i det midterste gul-grønne område, hvor øjet er mest følsomt. På det tidspunkt vidste ingen, at PH 5 senere ville blive synonym med PH-lyset, som er 100 % blændfrit, uanset lampens placering og valg af lyskilde. I dag er de røde og blå ringe dog ikke længere nødvendige for at opnå en god lyskvalitet, da nutidens lyskilder gengiver dagslys langt bedre end på Poul Henningsens tid. Ikke desto mindre fortsætter PH 5 – som nu fås i flere farver – med at løfte selv de mest moderne interiører.